Siden er under opbygning

Siden er under opbygning

WIFI – DEN TRÅDLØSE INTERNETOPLEVELSE

I dag bruger de fleste af os primært WiFi, når vi er på internettet, så vi undgår at skulle trække lange kabler, og så vi frit kan bevæge os rundt i boligen med vores mobil, tablet eller bærbare computer. Det digitale hjem stiller nye krav til det udstyr, du har derhjemme. Din router kan komme på “overarbejde”, når den skal levere hurtigt og stabilt WiFi i hele dit hjem. Heldigvis er trådløs teknologi også blevet kraftigere og smartere år for år. I dag benyttes den trådløse standard, der hedder Wi-Fi 5 (802.11ac), som gør det muligt at sende et trådløst signal på 2 forskellige frekvenser på samme tid. 

For den optimale internetoplevelse via WiFi, er der en række ting, du skal være opmærksom på.

DUAL-BAND

Dual-Band WiFi betyder, at din WiFi-router sender et signal på både 2.4GHz og 5GHz på samme tid. De to frekvenser er forskellige i forhold til rækkevidde og signalstyrke.

2.4GHz-frekvensen giver dig den bedste rækkevidde, men er samtidigt også mest påvirkelig i forhold til andre trådløse signaler. 5GHz-frekvensen sendes over en kortere distance, men er til gengæld hurtigere og mere stabil. Vi anbefaler derfor, at du bruger 5GHz-frekvensen til de enheder, du ikke flytter rundt på (fx Smart-TV og spilkonsoller). Da rækkevidden ikke er lige så lang som på 2.4GHz, er det også nødvendigt, at enheden befinder sig i umiddelbar nærhed af routeren (typisk i samme rum som routeren). Til mobile enheder, som typisk skal have forbindelse forskellige steder i boligen og over længere distancer, anbefaler vi, at du bruger 2.4GHz.

 

SÅDAN PÅVIRKES DIT TRÅDLØSE NETVÆRK

Når WiFi-signalet skal sendes fra din mobil til din router og tilbage igen, vil der være naturlige forhindringer, der kan gøre, at forbindelsen virker langsom. Nogle forhindringer er synlige (såsom vægge, etageadskillelser eller møbler), og andre kan ikke ses med det blotte øje (såsom Bluetooth, magnetisme og mikrobølger). De fysiske forhindringer vil altid være et vilkår, der påvirker din forbindelse. Hvis du bor i et stort hus med flere etager, kan det være svært at få signalet ud i de fjerneste afkroge, fordi der er for mange forhindringer, som signalet skal passere. Her kan det være nødvendigt at anskaffe sig ekstra WiFi-udstyr for at booste signalet (eksempelvis Access point, WiFi Extendere eller en kraftigere router). Du finder vores udvalg her.

En anden udfordring er det, vi kalder støj. Hvis du forestiller dig, at din router skal udsende en lyd, som din mobil skal kunne høre, vil det være lettere, hvis der er helt stille. Problemet er, at alt andet elektronik i dit hjem også laver lyde. Nogle apparater støjer kun lidt, mens andre larmer rigtig meget. Hvis din router står tæt på et andet apparat, der larmer (eksempelvis dit TV), kan det være ekstra svært for din mobil at skelne lydene fra hinanden. Det kan være svært at sige helt præcist, hvad der støjer på din WiFi-forbindelse, men andre WiFi-signaler (eksempelvis fra naboens WiFi) er en af de hyppigste årsager til langsomt WiFi.

 

OPTIMER DIT TRÅDLØSE NETVÆRK

Hos Fullrate ved vi, hvor vigtigt stabilt WiFi er for din internetoplevelse. Derfor har vi udviklet værktøjer og produkter, der kan hjælpe dig til at optimere dit trådløse netværk.

PLACERING AF WIFI-ROUTER

For at opnå den mest optimale WiFi-forbindelse, er det vigtigt, at du placerer din router, så den har mulighed for at sende et klart signal. Routeren skal så vidt muligt placeres lige mellem gulv og loft og fri for fysiske forhindringer. Stil routeren på et lille bord eller hæng den op på væggen med det medfølgende vægbeslag.

 

 

       

       

       

      Børnene vil have hurtigere internet! Vil du også?

       

      Send os en besked og vi vil kontakte dig, så du kan få svar på dine spørgsmål.

      Loading