Fibernetambassadør.

Bliv fiberambassadør sammen med os i Egedal Fibernet

Har du lyst til at gøre noget aktivt for at få fibernet til dit nabolag, kan du blive fiberambassadør sammen med os i Egedal Fibernet. Vi er en gruppe frivillige der hjælper hinanden med information og formidling.

I Egedal Fibernet har vi ikke en specifik udbyder vi arbejder med. Vi sætter fokus på de leverandører, der tilbyder område de bedste vilkår i Egedal.

Som fiberambassadør står du for at drive indsatsen med at skabe opbakning til fibernettet i ​dit område, så vi kan opnå tilstrækkeligt med tilmeldinger til etablere fibernet.

Gode råd om at være fiberambassadør i Egedal Fibernet

Det følgende er en række råd til, hvordan du håndterer at være fiberambassadør, så du ikke uforvarende overtræder de gældende retningslinjer for markedsføring.

Alle dine henvendelser i lokalområdet skal ske under hensyntagen til personlige grænser og privatlivets fred. De personer, du kontakter, skal være over 18 år – og du skal selv være over 18 år

Du må uddele materiale, du har modtaget fra en fiberleverandør.

Du må gerne uddele materialer i området. Dog skal du respektere ’reklamer, nej tak’ på postkasserne.

Reglerne for personlig henvendelse er sådan, at du ikke må tage kontakt til personer på offentlig vej, hvis formålet er at udlevere brochurer eller hverve interessenter for fibernettet. Det samme gælder for henvendelser til en person i dennes hjem, arbejdsplads o.l. Sådanne henvendelser kræver forudgående accept fra den pågældende person.

Som ambassadør kan du ringe til firmaer, sportsklubber og foreninger mv. I forhold til privatpersoner skal du altid sikre dig, at modtageren forinden har accepteret at blive kontaktet.

Som ambassadør må du ikke rette henvendelse til beboere i dit område vha. mail, sms, mms, fax, chatbeskeder eller lignende – med mindre modtageren på forhånd har accepteret det. Hvis der er tale om en forening, må du gerne orientere medlemmerne i foreningen om sagen.

Som ambassadør må gerne benytte sociale medier, når du anvender din egen profil eller en brugergruppe. Det er ikke tilladt at slå noget op på andres profil, eller på anden måde kontakte andre uden forudgående accept på deres profil.

Er du i tvivl om, hvad du kan gøre, er du velkommen til at kontakte os.

 

Bestil infomaterialer om Egedal Fibernet

Har du brug for informationer, materialer eller andet, står vi naturligvis til rådighed for at hjælpe dig. Skriv til os, så aftaler vi, hvilke materialer du vil have tilsendt.

Vi er den lokale Rotary klub

– et fælleskab der gør en forskel

Vi har sat os det mål, at hjælpe med at give borgere og erhvervslivet i Egedal mulighed for tilkobling til fibernettet. Denne hjemmeside er fortællende om projektet.

I Egedal Rotary Klub er medlemsskaren en blanding af kvinder og mænd, erhvervsaktive og pensionister med stor erhvervserfaring. For tiden er alderspændet fra 36 til 78 år. Der er medlemmer med vidt forskellig erhvervsbaggrund, så der sker både uformel og mere formel erfarings-udveksling – også mellem ledere fra den private og den offentlige sektor. 

Vi vil benytte vores netværk og ressourcer i Egedal Rotary Klub til projektet. Derved har vi mødested, bestyrelse, regnskaber, vedtægter, CVR nr. webshop osv. samt alle tænkelige faggrupper at kunne trække på. Vores bagland i Danmark udgør ca. 12.000 personer i 275 klubber landet over. Men Egedal Rotary Klub er naturligvis blot en lille brik på verdensplan.   

Ud over de ugentlige møder arbejder bla. med projekter som:

  • Ungdomsudveksling
  • Ønsketræet i Egedal
  • Rotarys Hjælpefond
  • Og naturligvis at få fibernet til Egedal

Vi er også en stribe fiberambassadører
– borgere i Egedal der gør en forskel.

Ud over Egedal Rotary Klub er vi en stribe fiberambassadører. Vi er beboere, naboer, erhvervsdrivene i og omkring Egedal. Vores opgave er at være kontakt og bindeled. Et projekt som Egedal Fibernet er ikke blot at trække nogle fibertråde, det er et kæmpe fælles træk imellem borgere, erhvervslivet og leverandører. Der er rigtig mange informationer der skal formidles og forstås, så vi vil være nok interesserede til at få projektet til at lykkedes.

Vi har brug for alle kræfter vi kan finde:

  • Synlighed
  • Formidling af informationer
  • Koordinering af områder
  • Lokale forhold og aftaler

Ud over det er super sjovt og spændende – så vil du lærer rigtig mange mennesker at kende.Kunne du tænke dig at være fiberambassadør, så kontakt en af os.

Børnene vil have hurtigere internet! Vil du også?

 

Send os en besked og vi vil kontakte dig, så du kan få svar på dine spørgsmål.

Loading