TV Løsninger til GigaBit fiber

 

TV Løsninger til GigaBit Fiber

Der er mange spørgsmål og stor usikkerhed omkring hvilke TV løsninger der er mulighed for hvis man vælger at udskifte sit gamle internet ud med GigaBit fiber.
Jeg har derfor forsøgt at samle de mulige løsninger her.

Hvis man i forvejen har TV via enten YouSee eller Stofa kabel TV, så kan man nøje med at opsige internet delen af sit abn hos enten YouSee eller Stofa og fortsætte med at have sit TV den vej og sit nye internet gennem GigaBit.

Hvis man derimod tidligere har haft YouSee Home Trio eller anden leverandør specifik/afhængig løsning, så har man 3 muligheder.

Løsning 1: GigaBit

Man kan benytte sig af GigaBits TV løsning der kan køre på det i forvejen installerede Coax kabel man har til sine andre fjernsyn.
Ulempen ved Gigabits TV løsning er at de desværre ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for at levere Viasat kanaler.

For yderligere spørgsmål er I velkommen til at kontakte GigaBit – tlf. 7199 2230

Løsning 2: Viasat

Man kan købe et abonnement hos Viasat TV.
Viasat TV tilbyder almindeligt flow TV der kan streames til alle TV via de mest almindelige enheder.
– AppleTV, Android TV, Smart TV, Chromecast, Android Smart TV, PS4, iPhone/Android tlf.

Denne løsning er prismæssigt interessant og Mellempakken til 425kr pr/mdr indeholder de generelt mest sete kanaler.

En anden fordel ved Viasat TV er at det følger brugeren/brugerne og ikke adressen, så man kan tage det med i sommerhus og på ferie.

Løsning 3: BoxerTV

Man kan købe et abn hos BoxerTV.
BoxerTV leveres via en almindelig digital antenne man kan lægge op på loftet eller hvor den ikke lige er i vejen og så kan den levere signal via de Coax kabler man måske allerede har i forvejen.

BoxerTV kræver kun et indstikskort i de TV der skal bruges, og så kan man bruge det som man har været vant til hvis man tidligere har haft flow kabel TV løsninger
Man får ét kort med pr husstand og yderligere kort holder en engangsudgift på 399,- pr TV

u

Ved yderligere spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte os!

GigaBit – 7199 2230
Klaus – 4043 2335 (Egedal-EL)
Carsten – 2988 1010 (Small-IT)

Egedal-EL og Small-IT kan også være behjælpelige med kabling og opsætning af den indvendige del.

Vil du også have hurtigere internet?
Bak op om projektet, så både du og din nabo kan få fibernet.